Morten Hjulmand sætter ord på skiftet til Atletico Madrid, som han kalder for et godt match for begge parter.
Danske Morten Hjulmand skiftede denne sommer tilværelsen i Sporting Lissabon ud med Atletico Madrid, og det er et skifte, som vækker stor glæde hos den danske midtbanekriger.
Han ser nemlig et godt match mellem ham selv og den spanske storklub.
– Det vigtigste for mig var at komme til en klub, der kæmper om titler, og det må man sige, at Atletico Madrid gør.
– Det er bare en klub, der får resultater og leverer, og det vil jeg rigtig gerne være en del af. Det tiltaler mig rigtig meget, lyder det fra Hjulmand, som også sætter ord på de ting, som Atletico Madrid fandt finder interessant ved ham.
– De ledte efter en spiller med personlighed, og de ledte efter en kompetitiv spiller og med en mentalitet, der er lidt sjælden, vil jeg efterhånden sige i den moderne fodboldverden.
– Det vil de gerne have, jeg skal bidrage med, og det er den pakke, de købte sig ind på.
– Jeg er måske lidt af den gamle skole. Jeg er en hård spiller. Både i kommunikation.
– Men også attitude og kropssprog. Jeg er lidt atypisk i forhold til de andre danskere, som kan noget andet, end jeg kan.
– Jeg tror lidt, at jeg har den sydlandske og emotionelle stemning i mig. Jeg tror, det er en af grundene til, at de synes, det er et godt match, afslutter Morten Hjulmand.