Casper ‘Dani’ Winther kan efter alt at dømme snart kalde sig for Brøndby-spiller.
Brøndby IF er den seneste tid blevet sat i kraftig forbindelse med Lyngby-profilen Casper ‘Dani’ Winther, og nu ser handlen altså endelig ud til at være faldet på plads.
I hvert fald skriver Tipsbladet, at Brøndby IF og Lyngby er nået til enighed om en aftale, som sender midtbaneprofilen til Vestegnen for i omegnen af 1,5 millioner euro – svarende til cirka 11 millioner danske kroner.
23-årige Casper ‘Dani’ Winther har dermed formentlig spillet sin sidste kamp i Lyngby, som han har kontraktudløb med om 10 måneder.
Den talentfulde anfører nåede at spille 141 kampe for Lyngbys førstehold med 12 mål og 6 assists til følge.