FIFA er havnet i endnu en kontroversiel sag efter sommerens VM.
Det internationale fodboldforbund skulle nemlig have været klar over, at DR Congo benyttede en spiller, der ikke var spilleberettiget, under kvalifikationen til VM i 2026.
Det drejer sig om målmanden Lionel Mpasi.
Mpasi er født i Frankrig og har tidligere repræsenteret det franske ungdomslandshold, men ifølge nye oplysninger var processen omkring hans skifte til DR Congos landshold aldrig blevet færdiggjort korrekt.
En intern FIFA-undersøgelse skulle have konstateret problemet.
Alligevel blev DR Congo ikke straffet, og landet fik lov til at fortsætte i kvalifikationen og senere deltage ved VM.
Sagen vækker især vrede i Nigeria.
Nigeria tabte til DR Congo efter straffesparkskonkurrence i den afrikanske playoff, hvor Mpasi spillede en afgørende rolle og reddede to straffespark.
Det nigerianske fodboldforbund klagede efterfølgende over målmandens spilleberettigelse, men FIFA afviste klagen på grund af en teknisk frist.
DR Congo gik senere videre til den interkontinentale playoff, sikrede sig VM-billetten og nåede helt frem til 1/16-finalen ved slutrunden.
Her blev de slået ud af England.
Ifølge The Guardian overvejer Nigeria nu at kræve økonomisk kompensation som følge af sagen.
FIFA fastholder, at de gældende procedurer blev fulgt, mens præsident Gianni Infantino ifølge organisationen ikke havde nogen rolle i beslutningen.
Sagen lægger dog yderligere pres på FIFA, der allerede står over for kritik af organisationens ledelse og beslutningsprocesser.