Den danske midtbanekriger kan snart kalde sig for Atletico Madrid-spiller.
Morten Hjulmand har været en af de mest eftertragtede danske spillere gennem en længere periode, hvor han blandt andet er blevet sat i forbindelse med storklubber som Tottenham, Manchester United og Real Madrid.
Det bliver dog ikke nogen af disse klubber, som løber med danskerens underskrift.
Den verdenskendte transferjournalist Fabrizio Romano har således meldt sin ikoniske ‘Here we go’ på Morten Hjulmand, som i stedet skifter til La Liga-giganten Atletico Madrid, hvor han kommer under Diego Simeones vinger.
Ifølge Fabrizio Romano må Atletico Madrid slippe 40 millioner euro for den 27-årige dansker – svarende til cirka 300 millioner danske kroner, hvilket gør ham til den næstdyreste dansker nogensinde.