Didier Deschamps sætter nu ord på, hvorfor han valgte at stoppe som fransk landstræner.
Lørdag spillede Frankrig deres sidste landskamp med Didier Deschamps i spidsen for Les Bleus, da de tabte med 5-3 til England i bronzekampen ved VM-slutrunden.
Og efter slutfløjt satte den 57-årige landstræner ord på, hvorfor han havde valgt at trække stikket.
– Jeg har besluttet, at det skulle slutte. Og jeg siger helt ærligt, at jeg ikke gjorde det for min egen skyld, men for det franske landsholds skyld, indleder han.
– Der var blevet skabt et miljø omkring mig, som var så uudholdeligt, at det ikke var noget, det franske landshold fortjente.
– Det skete ikke fra den ene dag til den anden. Jeg tænkte grundigt over det. Siden min afgang blev offentliggjort, har det været meget bedre for landsholdet.
– Jeg kunne have truffet beslutningen før VM eller under turneringen, men det ønskede jeg ikke, fordi jeg har alt for stor respekt for det franske landshold, siger han ifølge RMC Sport.