The perfect guide to the casino

Delaney om bænkplads: Der er ingen bitterhed

Thomas Delaney accepterer, at han endnu engang var henvist til bænken. 

FC København spillede sig torsdag aften videre til gruppespillet i Conference League med en 4-1 sejr over Inter Turku, og her måtte Thomas Delaney for fjerde gang i denne sæson starte på bænken.

Men selvom det er en lidt uvant rolle for Thomas Delaney, så er der ingen sure miner hos FCK-anføreren.

– Der er masser af ærgerrighed, men hvis jeg den næste uge skal være vandbærer, så er jeg vandbærer, og prøver at være den bedste, der kan være.

– Hvis det er Mads Emil Madsen og William Clem, der spiller, giver jeg alt for dem. Så der er ikke noget bitterhed. Jeg prøver at være den bedste version af mig selv, og når der bliver kaldt på mig, så står jeg der, lyder det fra Delaney, som glæder sig over FCKs videreavancement til gruppespillet.

– Det er dejligt. Det har været en lang vej. Det er altid mentalt sværere at spille Conference League fra start, fordi det kun er ét nederlag over to kampe, der skal til, og så er man ude. Jeg er meget glad og alle viste sig fra sin bedste side.

– Der er både noget lettelse og stolthed i omklædningsrummet. Vi kommer tilbage fra en dårlig præstation i weekenden, og alt det, vi ikke formåede, fik vi rettet op på, lyder det afslutningsvis fra Thomas Delaney.

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top