Spaniens landstræner vil ikke sammenligne Lamine Yamal med Lionel Messi.
Søndag aften står verdens måske største fodboldstjerne nogensinde over for denne generations største supertalent, når Lionel Messi og Argentina krydser klinger med Lamine Yamal og Spanien i VM-finalen.
Forud for VM-braget er der flere der har sammenlignet Lamine Yamal og Lionel Messi grundet deres spillestil og det faktum, at de begge er udspringet fra FC Barcelonas akademi.
Spaniens landstræner, Luis de la Fuente, har dog ikke lyst til at sammenligne de to verdensstjerner.
– Jeg synes, at Lamine skal have lov til at være Lamine. Messi er et enestående talent og et forbillede for alle unge fodboldspillere. Jeg ser ham også som et forbillede, men Lamine skal have lov til at være sig selv.
– Den bedste måde at hjælpe ham på er at give ham den støtte, der gør, at han kan fortsætte med at være Lamine, siger han ifølge FIFA.