Der kan være store ændringer på vej i ejerkredsen hos Liverpool.
Fenway Sports Group er nemlig langt fremme i forhandlingerne om at sælge omkring en tredjedel af den engelske storklub til et nyt konsortium.
Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano.
Det helt store navn i investorgruppen er Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos, der er en af verdens rigeste personer.
Konsortiet bliver ledet af den tidligere Queens Park Rangers-medejer Amit Bhatia, mens Facebook-medstifter Eduardo Saverin ligeledes meldes som en del af gruppen.
Ifølge Reuters drejer forhandlingerne sig om en ejerandel på omkring en tredjedel af Liverpool, og en potentiel handel vil værdisætte Premier League-klubben til cirka 4,4 milliarder pund.
FSG har været majoritetsejer af Liverpool siden 2010, men kan altså nu lukke nogle af verdens mest velhavende forretningsfolk ind i klubbens ejerkreds.
Der er ikke tale om et fuldt salg af Liverpool, og FSG ventes fortsat at beholde kontrollen med klubben, hvis handlen bliver gennemført.
Forhandlingerne er dog langt fremme, og en aftale kan ifølge de seneste meldinger blive offentliggjort inden længe.
Dermed kan Jeff Bezos snart blive medejer af en af verdens største fodboldklubber.