FCK-træneren mener ikke, at der er behov for endnu en 9’er.
FC København leverede søndag aften en katastrofal præstation, da de tabte med hele 4-0 til Viborg FF på udebane.
Dermed har løverne nu ikke scoret i de seneste to kampe, mens Andreas Cornelius er den eneste af klubbens fire angribere, som er kommet på måltavlen i denne sæson på trods af, at man har scoret hele 23 mål på tværs af alle turneringer.
Alligevel mener Bo Svensson ikke, at der mangler en 9’er i FC København.
Det fortalte han efter søndagens nederlag til Viborg.
– Nej, vi har jo fire 9’ere. Vi har også ‘Corner’ derhjemme og Dadason, der nu er kommet tilbage. Så det synes jeg ikke, at vi gør.
– Vi har jo scoret rigeligt med mål. Det gør vi godt nok ikke i dag (søndag, red.) eller i torsdags, og vi producerer heller ikke særlig mange chancer.
– Det er ikke det element af vores spil, hvor jeg synes, at vi har haft de største problemer, hvilket lyder mærkeligt efter de to sidste kampe.
– Men jeg synes ikke nødvendigvis, at jeg mangler en 9’er. Så er der nogle andre offensive positioner, som jeg flere gange har italesat, at vi skal forbedre os på, siger cheftræneren.