Den tidligere FCK-profil er blevet smidt af holdet i den tyske klub.
30-årige Denis Vavro kan meget vel have spillet sin sidste kamp for Wolfsburg.
Den slovakiske midtstopper er nemlig blevet smidt af holdet i den tyske klub, hvorfor han ikke har været med i testkampene og sæsonpremieren i 2. Bundesligaen.
Klubbens cheftræner, Tobias Strobl, har tidligere sat ord på Vavros situation i Wolfsburg, og nu tager klubbens direktør, Dieter Hecking, også bladet for munden.
– Tobias Strobl har allerede sagt det. Vi satser kun på spillere, der vil følge den vej, vi har valgt.
– Alle, der er klar til det, er meget velkomne, og det gælder ikke kun kampene, men også træningen.
– Når det gælder Denis, har vi en fornemmelse af, at han ikke ønsker at følge den vej. Derfor har vi taget ham ud af holdtræningen. Han træner individuelt, siger han til Wolfsburger Allgemeine Zeitung.