Felix Beijmo ser frem til søndagens derby mod Brøndby IF.
Søndag eftermiddag er der lagt i kakkelovnen til et brag af en kampe, når Brøndby IF og FC København krydser klinger på Vestegnen, og det er et opgør, som Felix Beijmo ser frem.
Og selvom midtstopperen ikke selv har været involveret i et derby mellem de to klubber før, så ved han alligevel hvor stor en betydning det har for klubbens fans.
– Det bliver en fed kamp på søndag. Jeg glæder mig meget, og vi glæder os som hold.
– Jeg har prøvet at spille derbyer i Stockholm med Djurgården mod AIK og Hammarby. Det er lidt det samme, i forhold til at det er store klubber, der er i samme storby.
– Jeg ved, hvor meget det betyder – ikke kun for klubben og for os spillere – men også for alle mennesker, der bor og arbejder i København. Når de tager på arbejde mandag morgen, betyder det virkelig meget, hvordan det gik i kampen, hvilken farve trøje man har på, eller hvordan man snakker med sin kollega ved kaffemaskinen.
– Det er noget, vi er meget bevidste om og sætter pris på, og vi skal forsøge at give vores fans en god oplevelse, siger Beijmo.