Ethan Nwaneri er på vej væk fra Arsenal.
Det melder transferjournalisten Fabrizio Romano, som søndag skriver, at den 19-årige offensivspiller forlader Arsenal inden sommerens transfervindue lukker.
Beslutningen kommer ikke helt ud af det blå. Ifølge Romano har et exit været planlagt gennem de seneste uger, og Nwaneri var søndag ikke engang med på bænken, da Arsenal mødte Manchester City i Community Shield.
Nwaneri har været involveret under Arsenals pre-season, men klubben er nu klar til at finde en ny løsning for det store akademitalent. Flere klubber har vist interesse, blandt andre AC Milan og Borussia Dortmund.
Der er endnu ingen “Here we go” eller aftale med en ny klub, men Romano er klar i sin melding:
Ethan Nwaneri forlader Arsenal denne sommer.