Manchester City har ingen intentioner om at skille sig af med Rodri.
Rodri har været en gigantisk profil for Manchester City de seneste sæsoner, men denne sommer er den tidligere Ballon d’Or-vinder blevet sat i kraftig forbindelse med et skifte til FC Barcelona.
Et skifte, som hovedpersonen selv angiveligt ønske at gennemføre.
Men indtil videre har Manchester City altså ikke accepteret at give afkald på den dygtige midtbanespiller, og ifølge Sky, så har den engelske storklub afvist det seneste bud fra FC Barcelona, som lød på 55 millioner pund – svarende til cirka 580 millioner danske kroner.
Mediet oplyser samtidig, at Manchester City forlanger et sted mellem 60-70 millioner pund for den spanske VM-vinder.
30-årige Rodri står noteret for 298 kampe i Manchester City-trøjen med 28 mål og 32 assists til følge.