Den tidligere Real Madrid-stjerne kan være på vej til italiensk fodbold.
Daniel Carvajal vinkede farvel til Real Madrid i sommer, hvor hans kontrakt med den spanske storklub udløb.
Siden da har den rutinerede højreback stået uden arbejdsgiver, men nu er der altså nyt i forhold til spanierens fodboldfremtid.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, så er Daniel Carvajal nemlig blevet tilbudt til flere Serie A-klubber – heriblandt AC Milan, som skulle være varme på idéen om at hente den tidligere Real Madrid-stjerne.
Og skulle sådan en transfer blive en realitet, så kan Carvajal altså se frem til at blive genforenet med Luka Modric, som lavede et lignende skifte til den italienske klub i sommeren 2025.
Carvajal nåede at spille hele 451 førsteholdskampe for Real Madrid, mens han også står noteret for 52 kampe for det spanske A-landshold.