Det kommer til at blive dyrt for potentielle bejlere, som ønsker at erhverve sig Danmarks største fodboldklub.
Parken Sport & Entertainment smed lidt af en bombe tirsdag eftermiddag, da de via en selskabsmeddelelse bekræftede, at man lige nu afsøger muligheden for at frasælge hele eller dele af koncernens fodboldaktiviteter.
Og ønsker man at erhverve sig Danmarks største fodboldklub, så skal man altså have den store pengepung op af lommen.
Det fortæller sportsøkonomen Steen Houmann til bold.dk.
– Jeg vil vurdere, at prisen på FC København ligger et sted mellem 1,5 og 2 mia. kr. med afsæt i nettoomsætningen.
– Man siger normalt, at man tager omsætningen og ganger med en faktor, der hedder to til tre.
– En pris mellem 1,5 og 2 mia. kr. er en realistisk pris for FC København.
– Det er en fodboldklub, der ofte vinder mesterskaber, altid deltager i europæiske ligaspil og til med viser sig frem i Champions League ind i mellem.
– Jeg tror også der vil være købere, der er klar til at betale den pris, fordi FC København er en attraktiv klub siger Steen Houmann, der er sikker på, at et vigtigt argument for mulige købere er, at der er udbetalt udbytte til ejerne de seneste år, lyder det fra Steen Houmann.