Nicolai Boilesen var ikke videre imponeret over Lyngby i søndagens kamp mod Brøndby.
Oprykkerne fra Lyngby gæstede søndag eftermiddag Brøndby Stadion, og her uddelte de blå-gule øretæver til de kongeblå, som måtte forlade grønsværnen med et nederlag på hele 5-2.
Og efter slutfløjt var den tidligere FC København-spiller og nuværende ekspert på TV 2 Sport, Nicolai Boilesen, ikke bleg for at uddele verbale øretæver til Lyngby.
– Det var en svag indsats og til tider utrolig naivt forsvarsspil, Lyngbys defensiv præsterede. Langt fra Superligaklasse værdigt, og nu kan de pludselig finde sig selv under nedrykningsstregen, hvis der findes en vinder i mandagskampen i morgen, lyder det fra Nicolai Boilesen.