Den tidligere Manchester City-kaptajn bruger ikke meget tid på at tænke på den opsigtsvækkende sag.
Manchester City blev i slutningen af september kendt skyldig i adskillige brud på Premier Leagues økonomiske regler, men selvom Vincent Kompany i mange år var indbegrebet af den engelske storklub, så bruger han ikke mange timer på at spekulere over klubbens nuværende situation.
– Jeg tænker kun på mit arbejde i Bayern. Vi har vigtige kampe foran os, og det kommer til at tage en masse tid. Der er ikke meget tid til at tænke på alt andet.
– For mig er det simpelt. Jeg spillede 11 år for klubben, jeg elskede min tid der. Jeg er stolt af alt, vi opnåede som et hold. Alt andet er lige nu ikke mit fokus, fordi jeg er i Bayern, fortalte Kompany på Bayerns pressemøde før weekendens kamp.
Vincent Kompany nåede selv at spille 360 kampe for Manchester City i de 11 år, han var i klubben, hvoraf en stor del af disse var som anfører.