Rasmus Falk ser frem til fredagens kamp mod FC Nordsjælland.
Efter en længere landskampspause står der igen Superliga-fodbold på menuen denne weekenden, og her skal OB en tur til Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland venter i en svær udebane kamp.
Og det er et opgør, som Rasmus Falk ser frem til.
Her skal OB nemlig vise, hvad de kan, fortæller den rutinerede midtbaneprofil.
– Jeg håber, at vi kan vise, hvad vi kan, og at vi kan få det på vores præmisser i dele af kampen.
– Der kommer til at være perioder, hvor vi kommer til at løbe lidt efter dem, men vi håber og tror på, at der er dele af kampen, hvor de også kommer til at løbe efter os.
– Der er kommet et par stykker sent hjem, men sådan er fodboldverdenen, og det er ikke noget, der har påvirket os.
– De kender vores måde at arbejde på, og de har holdt sig godt i gang på landsholdene, så de er kommet lynhurtigt tilbage. Ellers har vi jo været fuldtallige i noget tid nu, så jeg vil mene, at vi er godt forberedt, fortæller Rasmus Falk til OB’s hjemmeside.