Morten Hjulmand var en glad mand efter søndagens sejr.
Danmark sikrede sig søndag aften tre vigtige point i Nations League, da de vandt med 1-0 over Wales på udebane.
Og det var en kærkommen sejr for Brian Riemers mandskab, som også var godt tilfredse efter slutfløjt.
Benene var da også trætte efter fire kampe på 11 dage, hvilket Morten Hjulmand heller ikke lagde skjul på, da han stillede op til interview med TV 2 sport sammen med Gustav Isaksen.
– Isaksen kan jo nærmest ikke gå i det sidste kvarter, og så hiver vi Kvistgaarden ind, der landede i går aftes klokken 24 og sprinter rundt som en vanvittig derinde.
– Vi vidste, at indskiftningerne ville gøre en forskel i dag, og det gør de. Det giver rigtig meget til os. Jeg er bare rigtig stolt af holdet, siger Morten Hjulmand.