Rodrigo Huescas var en glad mand efter søndagens comeback.
Rodrigo Huescas vendte søndag eftermiddag tilbage til grønsværnen, efter at have siddet ude med en alvorlig knæskade i hele 368 dage.
Det skete, da FC København spillede en testkamp mod Hamborg foran mere end 55.000 tilskuere, og selvom det blev til et nederlag for løverne, så var den mexicanske højreback en glad mand efter slutfløjt.
– Jeg er utrolig glad lige nu.
– Det var selvfølgelig en stor test, og jeg var en lille smule nervøs.
– Nu skal jeg bare blive ved med at træne godt, for jeg ville spille de næste par kampe, fortæller Huescas, som også var begejstret for kulissen.
– Det var fucking sindssygt.
– Da jeg stod i tunnelen og var på vej på banen, kunne jeg virkelig mærke nervøsiteten.
– Normalt spiller vi jo testkampe på træningsbanen, men i dag spillede vi på et stort stadion mod et godt hold, fortæller en glad Huescas.