Danmark blev overmatchet i torsdagens Nations League-brag mod Portugal.
Der var lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp, da Danmark torsdag aften tog imod Portugal hjemme i Parken i Nations League.
Og selvom Brian Riemers mandskab ikke skulle holde øje med Cristiano Ronaldo, som havde forladt landsholdslejren dagen inden i protest, så havde Danmark alligevel svært ved at holde styr på de portugisiske stjerner.
Allerede efter 13 minutters spil gjorde Joao Cancelo det således til 1-0, men 10 minutter senere udlignede Mikkel Damsgaard med lidt af et drømmemål, da han krøllede bolden op i hjørnet på et flot langskud.
Blot to minutter senere bragte Portugal sig dog i front på ny ved Goncalo Ramos, og den føring holdte ind til pausen.
Og efter 53 minutter udlignede Danmark på ny, da Rasmus Højlund sendte bolden i kassen på en friløber, men så skruede gæsterne altså bare op for tempoet endnu engang.
Først øgede Vintinha føringen på ny til 2-3 i det 67′ minut, mens Joao Felix lukkede og slukkede kampen i det 87′ med sin scoring til slutresultatet 2-4.