Ousmane Dembele afviser, at der skulle være en konflikt mellem ham og Kylian Mbappé.
Den store franske avis L’Equipe bragte forud for landsholdssamlingen en historie om, at der skulle være kold luft mellem Ousmane Dembele og Kylian Mbappé, som ellers tidligere har været gode venner.
Det skyldes angiveligt en kommentar vedrørende Ballon d’Or-prisen, hvor Mbappé skulle have sagt følgende:
– Han har altid været set som en talentfuld spiller, mens jeg altid har været set som den udvalgte, udtalte Mbappé således for nylig, og det skulle have skabt en konflikt mellem de to franske superstjerner.
På et pressemøde torsdag afviste Dembele dog, at det skulle være tilfældet.
– Som sagt kommenterer jeg ikke på alle disse historier. Det er små skænderier, og jeg fokuserer ikke på det som 29-årig. Jeg er koncentreret, om hvad der sker banen.
– Som sagt, alle disse historier passer ikke: Vi har snakket sammen, og vi har siddet ved siden af hinanden ved bordet. Der er ikke noget problem, siger Dembélé ifølge L’Equipe.