De danske mestre rejser nemlig til Tyskland, hvor Bundesliga-klubben Hamburger SV venter på Volksparkstadion søndag den 4. oktober.
Kampen bliver spillet klokken 15.30 og skal være med til at holde FCK-spillerne i kampform under den lange pause fra Superligaen.
FCK har træningsfri mandag, inden spillerne vender tilbage på træningsbanen tirsdag. Herefter træner holdet resten af ugen frem mod turen til Hamburg.
Opgøret kan samtidig blive ekstra interessant for FCK.
Rodrigo Huescas har tidligere fortalt, at planen er, at han skal gøre comeback i netop kampen mod Hamburger SV efter omkring et år på sidelinjen med en alvorlig knæskade.
FCK og HSV kender allerede hinanden godt.
De to klubber mødtes også i en træningskamp i Parken sidste sommer, hvor københavnerne vandt 1-0 foran mere end 23.000 tilskuere.
Efter kampen i Hamburg venter der igen alvor for FCK.
Den 11. oktober skal københavnerne på en svær udebaneopgave mod FC Midtjylland i Superligaen.