Julián Álvarez er ikke længere et tema i FC Barcelona.
En af sommerens største transfersagaer var Julián Álvarez’ potentielle skifte til FC Barcelona, men på trods af vedvarende rygter sommeren igennem og et ønske om et skifte fra den argentinske angriber selv, så blev handlen altså aldrig til noget.
Og hvis man gik og troede, at FC Barcelona ville gøre et nyt forsøg på at hente Atletico Madrid-stjernen igen til januar, så kan man godt tro om igen.
Ifølge Deco, der er sportsdirektør i den catalanske storklub, så er Julián Álvarez nemlig ikke længere et tema i FC Barcelona.
– Julián er fortid, og vi er nødt til at se fremad. Det var ikke muligt. Vi kom med et tilbud. Klubben havde hele tiden sagt, at de ikke ville sælge ham, og derfor var vi nødt til at finde andre løsninger.
– Vi er bare nødt til at se fremad, og vi er tilfredse med resten. Jeg håber også, at han har det godt, at han hjælper sin klub, og i sidste ende er det sådan, det er.
– Der er mange handler og mange transfers, som ikke lykkes for os, lyder det fra sportsdirektøren.