Den tidligere Brøndby-træner er stærkt begejstret for Alex Král.
FC København hentede denne sommer Alex Král på en fri transfer, og det har indtil videre vist sig at være en ganske fornem signing.
Den tjekkiske midtbanespiller har nemlig vist flot frem, selvom han er blevet kastet rundt på forskellige positioner på grønsværnen.
Og i en klumme på TV 2 Sport er den tidligere Brøndby-træner Frederik Birk heller ikke bleg for at rose Alex Král, som han kalder for FCKs skjulte stjerne.
– Jeg fik vist kaldt Alex Král den ’skjulte stjerne’ i min derbynedtakt. Det syner måske ikke af så meget, men Alex Král får hele Bo Svenssons fleksible koncept til at gå op, hans bundniveau er tårnhøjt, og han leverer sjældent en præstation, der ikke ligger over middel.
– Ham tror jeg, Bo Svensson er glad for, at han fik lokket til hovedstaden – han er en ikke ubetydelig olie på det velsmurte københavnske maskineri, der i skrivende stund buldrer derudad i Superligaen, skriver Frederik Birk.