Luis Binks var fint tilfreds med søndagens præstation trods nederlaget til FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland vandt søndag aften ganske overbevisende, da de slog Brøndby IF med 3-1 hjemme på Right to Dream Park.
Men på trods af nederlaget, så mener Luis Binks alligevel, at de blå-gule leverede en fin præstation.
– Jeg synes ikke, vi spillede dårligt. Jeg synes, det var en af vores bedre præstationer, og det er skuffende, fordi vi endte med at tabe. Præstationen var virkelig god, men overordnet set er det skuffende, siger Binks til TV 3+.
Næste opgave for Brøndby bliver på søndag i næste uge, hvor Randers FC kommer på besøg på Vestegnen.