AGF befinder sig efterhånden i lidt af en krise.
Jakob Poulsen og co. krydsede søndag klinger med ærkerivalerne fra Randers FC, og skulle de forsvarende mestre forsøge at inkassere deres første sejr i denne sæson.
Sådan skulle det dog ikke gå for de aarhusianske gæster, som allerede kom bagud 1-0 efter 21 minutters spil, da Elies Mahmoud fandt vej til netmaskerne.
Og den føring udbyggede Mike Themsen altså til 2-0 blot syv minutter senere.
I anden halvleg lagde AGF pres på hjemmeholdet, og det udmøntede sig i en reducering til 2-1 i det 63′ minut, da indskiftede Janni Serra sendte bolden i kassen.
I det 79′ minut fik AGF en gylden mulighed for at komme helt tilbage i kampen, da Axel Henriksson modtog et direkte rødt kort, men AGF formåede altså ikke at udnytte overtallet, hvorfor kampen sluttede med en 2-1 sejr til Randers FC.
Dermed står AGF altså uden nogen sejr i 3F Superligaen efter de første fem kampe.