The perfect guide to the casino

Jakob Poulsen efter europæisk exit: Det passer bedre til AGF

AGF skal spille Conference League i efteråret, og det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting for de danske mestre.

Efter det samlede nederlag på 2-6 mod Benfica erkender cheftræner Jakob Poulsen nemlig, at niveauet i Conference League passer bedre til AGF end Champions League.

– Niveauet i Conference League passer selvfølgelig bedre til os end at skulle spille mod de helt tunge drenge i Champions League. Ingen tvivl om det, siger Jakob Poulsen.

AGF begyndte sommeren i Champions League-kvalifikationen, men efter europæiske nederlag ender aarhusianerne nu i Conference Leagues ligafase.

Her tror Jakob Poulsen til gengæld på, at AGF kan gøre sig gældende.

– Vi skal ud at se, om vi kan skrabe nogle sejre sammen. Jeg tror, at vi kan gøre os gældende i Conference League, siger AGF-træneren.

Han vil dog endnu ikke sætte en konkret målsætning for klubbens europæiske efterår.

Det afhænger blandt andet af, hvilke modstandere AGF bliver trukket imod.

AGF er placeret i femte seedningslag ved Conference League-lodtrækningen, hvor også FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland er med.

Efter møderne med Benfica bliver opgaven altså på papiret lettere, når AGF nu skal forsøge at hente europæiske sejre i Conference League.

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top