Lyngby vil ikke udelukket et salg af Casper ‘Dani’ Winther.
Brøndby IF har allerede forstærket midtbanen med Max Ejdum denne sommer, men de blå-gule er tilsyneladende ikke færdige med at polstre spilletruppen.
Bold.dk kunne således afsløre lørdag, at Brøndby IF skulle have budt 7,5 millioner kroner på Lyngby-profilen Casper ‘Dani’ Winther.
Buddet blev dog afvist at de kongeblå, men det er ikke ensbetydende med, at Lyngby-profilen ikke er til salg.
Det fortæller Lyngbys sportschef, Nicas Kjeldsen.
– Alle er til salg. Sådan en klub er vi jo. Men prisen stiger for hver dag, der går. Også fordi vi ikke er en klub, der kan købe succes. Næsten ligegyldig hvor mange penge vi får lov at bruge, kan vi ikke købe noget, som hæver vores niveau fra dag 1. Succes er noget, vi skaber, og ikke noget vi køber, siger Kjeldsen til TV 2 Sport.