Rasmus Nissen Kristensen havde store roser til overs for Dario Osorio efter søndagens sejr over Randers FC.
FC Midtjylland vandt søndag med 1-0 over Randers FC takket være et drømmemål af Dario Osorio, som flugtede bolden i kassen udenfor feltet.
Og efter slutfløjt havde Rasmus Nissen Kristensen også kun store roser til overs for holdkammeraten.
– Hvis jeg skal være helt ærligt, og det var virkelig et godt mål, men det var nærmest det mindste fra ham i kampen.
– Han spillede virkelig en god kamp begge veje. Det siger alt, at det nærmest var det mindst imponerende fra ham.
– Han kunne passe ind over alt. Han har i hvert fald niveauet til alle de ligaer, som jeg har været i.
– Han vil i hvert fald kunne begå sig alle de steder, siger NK, der både har været forbi Premier League, Serie A og Bundesligaen.