Bo Svensson var særlig irriteret over to af de mål, som Viborg scorede i søndagens kamp.
FC København blev søndag aften ydmyget, da de fik tildelt øretæver af Viborg, som vandt med hele 4-0.
Og efter slutfløjt lagde Bo Svensson ikke skjul på sine frustrationer, hvor han var særlig irriteret over to af hjemmeholdets mål.
– Det siger sig selv, at det ikke var særlig godt, hvis jeg skal sige det mildt. Vi vidste godt, at starten på kampen ville blive vigtig.
– Viborg havde nok godt set, at vi havde haft to udebanekampe, siden de spillede sidst, så de ville nok klø på.
– 2-0-målet var flot spillet af Viborg, men de to andre mål var en absolut katastrofe, for det er noget andet, hvis der havde stået 0-1 efter et kvarter i forhold til 0-3.
– Vi så bare langsomme ud og ikke friske. Viborg-spillerne var et skridt hurtigere i tanke og i handling, og der var lang vej hjem efter det første kvarter, siger FCK-træneren.