FC København er i fuld gang med at forstærke defensiven.
FC København har allerede hentet Felix Beijmo og Ákos Markgráf denne sommer, mens Asger Sørensen ligeledes skulle være millimeter fra et skifte til løverne, som dog tilsyneladende ønsker at polstre defensiven yderligere.
Ifølge Footy Africa, så skulle FC København nemlig have budt 2,5 millioner euro for Nathaniel Adjei – svarende til cirka 18,5 millioner kroner.
Mediet melder dog samtidig, at Ligue 1-klubben, der selv betalte tæt på det dobbelte, da de hentede den ghanesiske midtstopper i Hammarby, har afvist buddet.
Derudover skulle også Strasbourg, Sunderland og Hull City eftersigende være interesseret i 23-årige Nathaniel Adjei, som har kontrakt med Lorient frem til sommeren 2028.