Virgil van Dijk mener, at Liverpool mangler forstærkninger, inden sommerens transfervindue smækker i.
Liverpool har haft et ganske afdæmpet transfervindue denne sommer, hvor Jeremy Jacquet, Victor Munoz og Ronaldo Araujo indtil videre er de eneste nye ansigter i den engelske storklub.
Og Liverpools anfører, Virgil van Dijk, lægger da heller ikke skjul på, at han håber på flere transfers, så man er konkurrencedygtig i alle fire turneringer.
– Vi har brug for en trup, der kan konkurrere på alle fire fronter, og det er den eneste måde, vi kan forsøge at få succes på, siger van Dijk til Liverpool Echo.
– Lad os se, hvad de sidste par uger af transfervinduet bringer, og så går vi efter det.
– Jeg vil sige, at hvis vi bliver ved med at arbejde, blive ved med at tro, blive ved med at vise vores kvaliteter, holde os i form og forhåbentlig vinde en masse kampe, så kan vi være meget begejstrede. Det er målet, det er det, vi kæmper for, men vi ved alle, hvor hårdt det er, lyder det fra Liverpool-kaptajnen.