Jakob Poulsen nedtoner AGFs chance for at genvinde mesterskabet.
AGF vandt højst overraskende mesterskabet i sidste sæson, og det har også medført, at forventningerne til Jakob Poulsens mandskab er skruet godt op i vejret.
AGF-træneren fastslår dog, at man skal se realistisk på klubbens guldchancer, mens han samtidig understreger, at ambitionsniveauet fortsat er højt.
– Måske skal vi også se realiteterne i øjnene og sige, at det er ikke sikkert, at vi ligger og kæmper med om guldet i hele den her sæson.
– Vi har ambitioner om at spille med i toppen og komme i top-6, men vi bliver også nødt til at være realistiske, siger Jakob Poulsen til Viaplay.