Løverne fra hovedstaden har forstærket offensiven med en ny kantspiller.
Den sydafrikanske kantspiller Thapelo Maseko er de seneste dage blevet sat i kraftig forbindelse med et skifte til FC København, og nu er handlen altså endelig faldet på plads.
Det bekræfter FC København på klubbens hjemmeside, hvor Bo Svensson også deler sine tanker om den nye signing.
– Med Thapelo får vi en eksplosiv, dynamisk spiller med helt særlige spidskompetencer i det direkte og udfordrende spil.
– Hans hurtighed og evne til at udfordre sin direkte modstander vil gøre ham til en trussel i bagrummet, men han kan også bruge sit venstreben til at assistere sine medspillere ved at gå ind i banen.
– Der er naturligvis stadig elementer, der skal finpudses, men Thapelos potentiale er højt, og han arbejder altid benhårdt for holdet, så vi ser virkelig frem til at arbejde med ham i det daglige, lyder det fra FCK-træneren.