Martin Ødegaard var klar i spyttet efter søndagens triumf.
Arsenal leverede søndag eftermiddag en overlegen præstation, da de smadrede Manchester City med 3-0 i Community Shield-finalen.
Efter slutfløjt havde Martin Ødegaard, som selv scorede kampens sidste mål, også svært ved at skjule sin begejstring.
– Vi spillede noget fremragende fodbold. En fantastisk præstation og en fantastisk måde at starte sæsonen på.
– Jeg vil altid gerne hjælpe holdet så meget som muligt med mål og assists. Jeg vil gerne score flere mål.
– Vi viste vores niveau i dag. Vi viste, at vi er klar. Vi mener det seriøst, og vi vil gøre det igen.
– Vi vil gå all-in. Vi vil gøre det igen. Når man først har smagt, hvor fedt det er, får man lyst til at gøre det igen. Vi vil vinde det hele, fortæller den norske Arsenal-stjerne.