Mike Tullberg lægger ikke skjul på, at der er en klar forventning om, at FC Midtjylland kvalificerer sig til liga-spillet i Conference League.
FC Midtjylland spillede sig torsdag aften videre i finalen i Conference League-kvalifikationen med en samlet 5-2 sejr over Bohemian FC fra Irland.
I finalen skal ulvene fra heden møde kroatiske Rijeka, og her er der en klar forventning om, at de trækker sig sejrrigt fra opgøret over to kampe.
Det fortæller Mike Tullberg.
– Ligegyldigt hvem vi skulle møde, så er vores forventning til os selv, at vi skal i europæisk ligaspil.
– Det betyder ikke, at det bliver nemt, for ingen europæiske kampe er nemme, og det synes jeg også, at man kunne se.
– Nogle kampe er selvfølgelig nemmere end andre, men der er tit en masse overraskelser, når man kigger på europæiske kampe, og det skyldes, at forskellige kulturer støder sammen.
– Når vi har spillet på søndag, skal vi få sat det rigtige sammen til de to kampe, og så skal vi have spillet os videre, så vi igen kan spille europæisk ligaspil, siger Tullberg.