Michael Carrick lægger ikke skjul på, at han gerne vil have forstærkninger til spillertruppen.
Manchester United har ikke gjort meget væsen af sig i sommerens transfervindue indtil videre, hvor Andrey Santos og Youri Tielemans er de eneste to nye markspillere, som er kommet til klubben.
Og står det til de røde djævles manager, Michael Carrick, så må der gerne komme flere nye forstærkninger til klubben.
– Jeg synes, at vi samlet set har en ret god balance, når man ser på hele truppen. Men ja, selvfølgelig vil vi gerne have mere ind.
– Vi vil gerne have mere, og vi er nødt til at blive ved med at forsøge at forbedre os.
– Der er et eller to områder, hvor vi gerne vil forbedre os, og hvor vi mener, at der er mulighed for at gøre det.
– Men det skal være noget, der rent faktisk gør os bedre og styrker gruppen – enten i form af kvalitet eller lidt mere bredde. Det er noget, vi skal håndtere. Det er ret åbenlyst, siger Carrick ifølge The Athletic.