Manchester United har rettet blikket mod endnu et af Englands største unge talenter.
De Røde Djævle arbejder således på en handel for Leicesters blot 18-årige midtbanespiller Louis Page.
Det skriver The Guardian.
Manchester United er dog ikke alene om interessen. Arsenal følger ligeledes den unge englænder, mens Aston Villa også tidligere er blevet nævnt blandt klubberne, der holder øje med hans udvikling.
United ser dog ud til at have en fordel i kampen om Pages underskrift.
Ifølge The Guardian foretrækker den 18-årige nemlig selv et skifte til Old Trafford.
Page har allerede fået erfaring på Leicesters førstehold trods sin unge alder og regnes som et af klubbens mest spændende akademiprodukter.
Et skifte vil samtidig passe godt ind i Manchester Uniteds strategi om at hente nogle af de største unge talenter, før deres værdi for alvor eksploderer.
Der er endnu ikke meldt om en aftale mellem Manchester United og Leicester.