Mika Godts kan være på vej væk fra Ajax.
Den 21-årige belgiske offensivspiller har nemlig selv bekræftet, at der er forhandlinger i gang med Paris Saint-Germain.
»Talks with PSG are ongoing«, fortæller Godts ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.
Godts understreger samtidig, at han fortsat er Ajax-spiller og giver alt for den hollandske klub, så længe et skifte ikke er på plads.
Spekulationerne tog yderligere fart søndag, da Ajax meddelte, at Godts ikke var klar nok til at starte holdets kamp. Romano skriver samtidig, at klubben ikke ønsker at tage nogen risiko med belgieren, mens der foregår aktive transferforhandlinger.
PSG har arbejdet på en aftale om Godts, og spilleren er interesseret i et skifte til den franske storklub. Der er dog endnu ikke meldt om en endelig aftale mellem PSG og Ajax.