Et nigeriansk stortalent har angiveligt været på radaren i Brøndby IF.
18-årige Shedrack Egboh skulle angiveligt være tæt på et skifte til AIK, men svenskerne er tilsyneladende ikke de eneste, som har været ude med snøren efter det nigerianske stortalent.
Ifølge Francis Ogete, der er direktør i Inspire Football Academy, hvor Shedrack Egboh er tilknyttet, så har Brøndby blandt flere andre klubber nemlig også været ude efter den unge offensivspiller.
– En masse klubber har spurgt på ham. Jeg har et skriftligt dokument fra en topklub i Danmark, som gerne ville have ham. Aston Villa, Club Brugge, Brentford og Brøndby er nogle af de klubber, som har forsøgt at hente ham, siger Ogete, som i samme ombæring roser Shedrack Egboh.
– Han er en ung fyr, som er ved at skabe sig et navn. Mine bønner går på, at han kan fokusere på fodbolden. Hvis han er i stand til det, vil han spille for Super Eagles (Nigerias landshold, red.) meget snart. Det er jeg sikker på, for efter min mening er han en af de bedste venstrekanter i Nigeria lige nu, siger han.
Shedrack Egboh har den seneste tid været til prøvetræning i AIK, og det er altså som følge heraf, at han nu eftersigende skulle være blevet tilbud en permanent kontrakt.