Chelsea har gang i et ganske opsigtsvækkende transfervindue.
Chelsea har gang i et ganske opsigtsvækkende transfervindue, hvor de allerede har hentet flere unge stortalenter, mens de ligeledes har sprængt banken for Aston Villa-stjernen Morgan Rogers.
Og tidligere mandag forlød det så ligepludselig, at The Blues også skulle være interesseret i den 35-årige Brighton-profil Danny Welbeck, men han er altså ikke den eneste rutinerede Premier League-spiller, som de er på jagt efter.
Ifølge The Athletic, så har Chelsea nemlig også sat jagten ind på Jordan Henderson, som til dagligt slår sine folder Brentford.
Her har den 36-årige midtbanekriger kontrakt frem til sommeren 2027, men nu vil Chelsea altså gøre et forsøg på at hente den tidligere Liverpool-spiller, som selv skulle være åben over for et skifte til London-klubben.
Jordan Henderson spillede i sidste sæson 32 Premier League-kampe for Brentford med et mål og tre oplæg til følge.