Dominik Kotarski var udset en nøglerolle i FC København, men nu vil den kroatiske keeper væk fra løverne.
FC København smed sidste sommer en stor pose penge på bordet for at hente Dominik Kotarski i PAOK, men den kroatiske keeper har langt fra imponeret i den danske hovedstadsklub, hvor han har lavet flere store personlige fejl undervejs.
Og nu har Dominik Kotarski selv også fået nok af tilværelsen i FC København.
Ifølge bold.dk, så vil Kotarski nemlig væk fra FC København allerede denne sommer, hvor Olympiakos lige nu ligner den varmeste bejler til hans underskrift.
FC København selv er heller ikke afvisende over for at sælge Dominik Kotarski, som de selv betalte i omegnen af 37 millioner kroner for sidste sommer.