Elias Achouri sender en særlig tak til Jacob Neestrup i forbindelse med sit skifte til San Diego FC.
Elias Achouri har spillet sin sidste kamp for FC København, da han skifter til MLS-klubben San Diego FC, og i den forbindelse har han delt et længere opslag på det sociale medie Instagram, hvor han blandt andet sender en stor tak til Jacob Neestrup.
– Først og fremmest vil jeg sige tak. Tak for den kærlighed og støtte, I har vist mig fra allerførste dag. I gav mig muligheden for at udleve nogle af mine største drømme – at spille i Champions League og opleve de berømte europæiske aftener i Parken. De aftener er virkelig noget helt særligt.
– Tak til alle mine holdkammerater. En særlig tak til Nees (Jacob Neestrup, red.). Tak fordi du troede på mig, havde tillid til mig og gav mig muligheden for at vise mit talent på banen.
– Jeg vil også gerne takke trænerteamet og alle i den medicinske afdeling for deres enorme arbejde hver eneste dag. Jeg har udviklet mig meget i min tid her, og jeg vil altid være taknemmelig for alt det, I har gjort for mig, lyder det fra den tunesiske kantspiller, som nåede at spille 1127 kampe i FCK-trøjen med 12 mål og 28 oplæg til følge.