Lionel Messi og Argentina er finaleklar efter endnu et vildt comeback.
Der var lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp, da England og Argentina onsdag aften spillede den sidste semifinalekamp, og her blev der altså gået til stålet fra første startfløjt.
Chancerne lod dog vente på sig i første halvleg, men 10 minutter efter pausen fik England prikket hul på bylden, da Anthony Gordon gjorde det til 1-0.
Herefter overtog Argentina dog spilovertaget, og det udmøntede sig først i form af en udligning på et flot langskud af Enzo Fernandez.
Og så gik det altså amok to minutter inde i overtiden, da Lionel Messi smed et indlæg ind i panden af Lautaro Martinez, som scorede til slutresultatet 2-1.
Finalen mellem Spanien og Argentina bliver spillet søndag aften klokken 21.00.