En af de blå-gules største profiler kan snart være fortid på Vestegnen.
Tilbage i 2024 sikrede Brøndby IF sig Patrick Pentz’ underskrift på en fire-årig aftale efter et succesfuldt lejeophold fra Bayer Leverkusen.
Siden da har han udviklet sig til en stor profil for de blå-gule, selvom han ikke ramte sit topniveau i den seneste sæson, hvor han leverede flere tvivlsomme præstationer.
Men nu kan den østrigske landsholdsmålmand altså snart være fortid i Brøndby IF.
Ifølge bold.dk, så er Patrick Pentz nemlig på blokken i flere udenlandske klubber, og både ham selv og Brøndby skulle eftersigende være opsatte på at få stablet en transfer på benene.
Og det var angiveligt en snak, som østrigeren og Brøndby allerede havde inden VM-slutrunden blev sparket i gang.
Det oplyses ikke, hvilke klubber der viser interesse for Patrick Pentz, som står noteret for 107 kampe i Brøndby-trøjen.