Brian Riemer har en klar opfordring til de danske landsholdsspillere forud for søndagens testkamp mod Ukraine.
Det danske herrelandshold tager søndag aften imod Ukraine på Odense Stadion, og selvom der er tale om en testkamp, hvor der ikke rigtig er noget på spil, så skal spillerne alligevel leverer, påpeger Brian Riemer.
De 23 spillere skal nemlig vise, at de gerne vil være en del af landsholdet.
– Jeg vil gerne se gode præstationer. Alle 23 i den her trup er her, fordi de gerne vil have en lang glorværdig landsholdskarriere.
– Derfor håber jeg, vi ser alle spillere, der er her for at bevise deres værd på den længere bane.
– For fodbold handler i bund og grund om at byde sig til, når muligheden opstår.
– Spillerne skal byde sig til og vise mig, at de vil være med på den næste tur, når vi spiller Nations League, lyder det fra Brian Riemer.