Rasmus Lauritsen kan meget vel være på vej væk fra Brøndby.
Der blev handlet stort ind på Vestegnen i vinterens transfervindue, hvor Ben Godfrey blandt andet skiftede til de blå-gule på en lejeaftale.
Og nu kan en af Brøndbys stoppere, der er havnet i kulden, være på vej væk – ligeledes på en lejeaftale.
Ifølge Expressen, så forhandler Brøndby IF lige nu med AIK med henblik på at nå til enighed om en aftale, som sender Rasmus Lauritsen til naboerne i Sverige.
Rasmus Lauritsen skiftede til Brøndby i vinteren 2023 og han har siden hen noteret sig for 65 optrædener i den blå-gule trøje.