Lukas Lerager får hårde ord med på vejen efter sin debut.
Lukas Lerager forlod ved årsskiftet FC København til fordel for den polske klub Widzew Lodz, og her fik han lørdag sin debut i 3-1-nederlaget til Jagelloinia Bialystok.
Og her imponerede den tidligere FCK-profil altså ikke synderligt, hvilket har fået den tidligere polske landsholdsangriber Zbigniew Boniek til at rette skarp kritik af den danske midtbanespiller.
– Han skuffede mig stort. Jeg har set ham før, og det var tydeligt, at han er en leder, men mod Jagellonia luntede han rundt og virkede nervøs ud. Jeg vil ikke drage konklusioner endnu, men der er grund til bekymring, lyder de hårde ord fra Zbigniew Boniek, der ikke er ene om kritikken.
– Det var forventet, at Lukas Lerager ville skinne på midten af banen, men det var ikke en præstation, der gør ham til kongen af dette område på banen. Han kom ofte for sent i sine indgreb, og fordi han lagde masser af energi i dem, endte det ofte med frispark og til sidst et gult kort, lyder det blandt andet fra fanmediet WidzewTomy.