Viktor Dadason modtager store roser efter onsdagens Champions League-kamp mod FC Barcelona.
FC København fik onsdag aften en magisk start i opgøret mod FC Barcelona, da Viktor Dadason gjorde det til 1-0 efter bare fire minutters spilletid.
Og selvom det ikke var nogle til at sikre løverne videreavancement i Champions League, så skrev den unge islænding sig altså ind i historiebøgerne.
Med sine kun 17 år og 212 dage blev han nemlig den yngste målscorer nogensinde til at score et mål i en europæisk turnering på Camp Nou.
Og efter kampen var der altså også store roser til den unge FCK-profil i hjemlandet.
– Han er ved at slå sit navn fast i Europa. Det her er en 17-årig knægt, der allerede har scoret tre gange i Champions League og nu gør det på Camp Nou. Han har hele pakken til at nå hele vejen og erobre verden i de kommende måneder, siger eksperten Atli Viðar Björnsson til den islandske TV-station Syn og fortsætter:
– Jeg er virkelig imponeret over, hvor alsidig han er. Han er god med ryggen til målet, god til at placere sig i feltet og få afviklet sine afleveringer. Som targetman har han meget at tilbyde, fortæller manden, der også selv var angriber, da han var aktiv.